Dylan, tapas og Nobelpris
Da Patti Smith og den amerikanske ambassadør i Sverige gik på scenen under Nobelpris-festen i Stockholm d. 10 december, for at holde Bob Dylans takketale og synge sangen Hard rain gonna fall, indtog vi folkekirkenshus midt i Ålborg der var fyldt til bristepunktet. Folk var kommet for at fejre denne festdag for dylanelskere med tapas, BandDylan og Champagne. De fik hele 16 af hans bedste sange, og en forklaring på hvorfor han efter vores mening har fortjent Nobelprisen i litteratur. Thomas Ubbesen ærgrede sig bl.a. over hvorfor Bob Dylan ikke bare for en gangs skyld kunne opføre sig normalt og bare tage imod prisen og takke…nej vi skal selvfølgelig igennem en både en gemmeleg, og vi skal undres over hvorfor han ikke har tid til at modtage prisen – vi taler om Nobelprisen.
Bob Dylan hader nok bare den slags. Og på en eller anden måde bliver det jo en mesterlig iscenesættelse i Stockholm uden hovedpersonen. Patti Smith glemmer teksten og må stoppe op og undskylde. Hvilket sådan set bare gør det hele smukkere, selv stjerner som hende er ikke perfekte. Dylan skriver en mesterlig tale som holdes af de smuk yngre ambassadør. En tale hvor han sætter sig i William Shakspeares sted, og siger at store kunstnere altid er midt alt det praktiske med værket og aldrig i overvejelser om man nu fortjener en pris for det man laver. Dylan er dybt overrasket og yderst taknemmelig over at få prisen
I Ålborg nærmer alt sig det perfekte for os….Det blev en skøn aften ikke kun for os på scenen, publikum står op og klapper, og vi må ud og bukke flere gange.
